Folkeskolen.dk
- feb. 2020 | kl. 09:37 0 13
Fars pige
Abonner på nyt om Psykologen på Bryggen i dit personlige nyhedsbrev. VENT… {{ nc.userFollows ? “DU ABONNERER” : “ABONNER” }} OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her
DRs mest sete og mest udskældte program
Danmarks for tiden mest sete og på samme tid mest udskældte program på DR vækker vores forargelse. Ingen skælder for øvrigt i parentes bemærket ud på DR over, at de udstiller en pige på den måde, som de gør.
Stor er vores forargelse over, at Alva altid har direkte adgang til sin fars Platinkort og kan køre det igennem for at berige sig med øreringe, tasker og andre vilde luksusting. Alva er blevet kaldt et Curling barn. Men stop lige et øjeblik. Er det i virkeligheden ikke sådan, at Alvas fars fejekost bare er større end vi andres?
Artiklen fortsætter under banneret
For er det ikke karakteristisk for de børn og unge, der vokser op i dag, at vi alle forkæler dem og giver dem alt, hvad vi kan. Alvas far tjener så mange penge, at det rækker til Gucci og Chanel, men det er vel i princippet ikke værre, end det vi andre gør? Men rart er det selvfølgelig, at der er nogen, der gør det mere overdrevent end os selv. Det giver sådan en dejlig ro og selvtilfredshed.
Egentlig kan det ikke få mig op at ringe, at det er et Platinkort, der køres igennem. Det er helt andre temaer, der bekymrer mig. Som når far fejlagtigt tror, man skal være bedste venner med sit barn. Når far ikke tør være en autoritet. Når far ikke sætter grænser og selv er grænseløs. Og når man glemmer, at selvværd ikke bygges af Chanel tasker eller billigere ting for den sags skyld.
Selvværd kommer indefra. Det sker, når de primære omsorgspersoner evner at vise dig, at du er god nok, præcis som du er. Ikke kun når make-up, hår og korsettet sidder perfekt. (Faktisk den scene jeg bliver mest trist over). Ikke kun når du er den, der bliver inviteret med til de rigtige fester. Og det er så her, jeg bliver bekymret på Alvas vegne.
For hun beskriver en tomhedsfølelse så hjerteskærende. En tomhedsfølelse, jeg møder hos rigtig mange unge i dag. Og selv mærkevarer kan ikke fylde det hul. Eller fjerne angsten for at fejle og ikke kunne leve op til alle de usagte forventninger, der lurer under overfalden.
90210-stilen lever: Donna og Dylan er stadig moderne
Højtaljede jeans, bredskuldrede blazere og funky sneakers blev hurtigt til fast inventar i de moderigtige garderober, da Brandon, Kelly og Dylan første gang indtog de amerikanske ungdomsværelser for 25 år siden.
Ifølge DR’s modeekspert Chris Pedersen var Beverly Hills’ faste greb i 90’ernes ungdomskultur nemlig med til at definere ’god stil’, når teenagerne med de mange problemer uge efter uge tonede frem på skærmen iført nye outfits.
Læs også : Tv-serier har enorm betydning for moden
H&M lavede 90210-inspiret kollektion
Karen Klitgaard Povlsen, der er lektor ved Aarhus Universitet, udgav i 1999 bogen ‘Beverly Hills 90210: Soaps, ironi og danske unge’, efter at have forsket i serien.
25 år med ‘Beverly’ Søndag den 4. oktober er det 25 år siden, at første afsnit af ’Beverly Hills 90210’ blev sendt på amerikansk tv. I den anledning sætter dr.dk/kultur fokus på serien og dens betydning. Følg med på dr.dk over weekenden, hvor du blandt andet kan læse et eksklusivt interview med skuespilleren Carol Potter, der spiller Brenda og Brandons mor Cindy Walsh.
Og noget af det, hun kunne se hos de unge dengang var, at de i høj grad tog 90210-vennernes stil til sig.
- ‘Beverly Hills’ var også en serie, som de unge fulgte for at se på mode og make-up og den amerikanske livsstil. Der skete jo også det, at H&M begyndte at producere nogle imitationer, da man fandt ud af, hvor stor serien var i Skandinavien, så man faktisk kunne købe noget tøj, der lignede, siger hun.
Men 90’ernes modeguld er ikke kun forbeholdt de allerførste fans af ‘Beverly Hills 90210’. Silkeskjorter, høje taljer og sneakers fylder nemlig i modebilledet igen - men kan skuldrene blive for brede og maveblusen for kort?
Læs her, hvad DR’s Chris Pedersen mener, at modeverdenen i dag kan takke de velklædte, unge mennesker fra 90210 for: