VM-finale på dødens slagmark

VM-finale på dødens slagmark

Aftenens opgør i Qatar er generalprøven på næste års VM - men de mange døde migrantarbejdere er tabu, ikke mindst hos Bayern München

NÅR FINALEN i ’det hemmelige klub-VM’ mellem Bayern München og mexicanske Tigres i aften spilles på dødens mark i Qatar, er det samtidig generalprøven på VM-slutrunden, som finder sted i slutningen af 2022.

SÅ LANGT er vi kommet, at der i fodboldverdenen ikke længere sættes spørgsmålstegn ved, om Qatar skal beholde VM, som en korrupt og begærlig eksekutivkomite i FIFA tildelte landet i december 2010.

I STEDET står fodboldlederne i kø for at rose sheikerne i Doha for de prægtige stadioner, som landet har bygget de seneste år. FIFA’s præsident Gianni Infantino har trods coronaen gentagne gange været på besøg og hyldet værterne ved indtil flere fotosessions.

Artiklen fortsætter under billedet…

Infantino, nummer tre fra højre, besøgte i oktober Al Bayt Stadium med plads til 60.000 tilskuere. Et af hans mange besøg i Qatar. Foto: Ritzau/Scanpix.

SENEST HAR Bayern Münchens ledere og spillere brugt dennes uges besøg i Qatar til at fremhæve de flotte VM-byggerier og de lækre græstæpper. Men det er der ikke noget nyt i. Bayern ser de lyse sider og lukker øjne og øren, når talen falder på de tusinder af migrantarbejdere, eller slavearbejdere om man vil, som er døde under arbejdet med at gøre Qatar klar til VM.

SIDEN 2011 har den store sydtyske klub været på årligt betalte træningsophold på Aspire-anlægget i Qatar. Allerede i 2013 kunne klublegenden og fodboldkejseren Franz Beckenbauer fortælle, at der skam ikke fandtes slavearbejdere i Qatar. Det hører med til fortællingen, at Beckenbauer sad i FIFA’s eksekutivkomite, da Qatar fik tildelt VM.

DET VAR også i 2013, at jeg i hovedstaden Doha mødte en anden af Bayerns klubikoner. Karl-Heinz Rummenigge var på det tidspunkt præsident for ECA, sammenslutningen af europæiske klubber, og han havde under sit ophold ikke bemærket nogen slavearbejdere.

NU BOEDE han også på et af Dohas dyreste hoteller, langt fra de arbejdslejre, som jeg sammen med fotograf Lars Poulsen besøgte i Qatars ørken. Det var her, slavearbejdere uden pas og penge opholdt sig. Og det var her de oplevede, at deres kammerater lå døde om morgenen. Dødsfald som myndighederne i Qatar i årevis har nægtet at efterforske.

Artiklen fortsætter under billedet…

Hundredtusindvis af migrantarbejderne i Qatar er stuvet sammen under kummerlige forhold i store lejre i ørkenen. Foto: Lars Poulsen.

BLANDT migrantarbejderne kaldes begrebet Sleeping Dead, og de mange dødsfald skyldes angiveligt det hårde fysiske arbejde i ulidelig varme uden de nødvendige pauser og nok mad og drikke. Andre unge mænd bliver dræbt ved arbejdsulykker, mens andre igen tager deres eget liv ved hængning.

RUMMENIGGE FIK dog noget ud af besøget i Qatar. Da han landede i lufthavnen i München, blev kan stoppet af tolderne. I Doha havde han fået to Rolex-ure af en ‘ven’. Han glemte at fortolde dem, og det kostede en bøde på 2,2 millioner kroner.

QATAR EJER indirekte en mindre del af den tyske klub, og Qatar-selskaber er blandt klubbens mange sponsorer. Men det er et forhold, som møder modstand blandt flere af Bayerns fanfraktioner. Det er især behandlingen af migrantarbejderne og hele menneskerettighedssituationen i Qatar, som fansene harcelerer over. De har også opfordret klubbens ledelse til at lægge pres på Qatar for at få efterforsket de mange dødsfald.

Artiklen fortsætter under billedet…

Karl-Heinz Rummenigge hyggede sig gevaldigt med sheikerne under sit besøg i Qatar i 2013. Foto: Lars Poulsen.

MEN RUMMENIGGE og kompagni afviser kritikken og siger i stedet, at netop på grund af fodbolden og det kommende VM er forholdene for migrantarbejderne blevet forbedret. Sådan taler ignoranter, og derfor roser de udsendte Bayernfolk værterne i Qatar inden aftenens finale mod Tigres.

DE DØDE slavearbejdere tales der ikke om. De senest opgjorte tal er fra 2015. Her lykkedes det Ekstra Bladet at lave en liste ved hjælp af oplysninger fra forskellige ambassader i hovedstaden Doha. Tallet dengang var, at 1400 migrantarbejdere var døde, siden Qatar i 2010 fik VM i 2022.

DET ER er rystende tal og årsagen til, at Qatar siden har lagt låg på alle informationer om døde migrantarbejdere. Men der flyves jævnligt kister ud fra Dohas Hamad Lufthavn, ærmesponsor for Bayern München, til lande som Sri Lanka, Nepal, Indien og Pakistan.

To år til skammens VM

Lever under groteske forhold: Nu tager de nyt greb i brug

VM-sheiker behandler hushjælp som hunde

FIFA-præsident træder på slavearbejdere

Mediekommentar: Ak, også superrige mennesker har problemer. Men heldigvis et par milliarder at drukne dem i

Superrige mennesker har også problemer. Det er pointen i Netflix-satsningen »Bling Empire«. Hvis man vidste det i forvejen, behøver man ikke se serien. Det skulle da lige være fordi, man er ved at dø af kedsomhed under coronanedlukningen. Fold sammen

Læs mere

Mads Christensen efter skilsmisse og nedtur: Jeg var akut selvmordstruet

Hundredvis af kilometer havde han oven på en lang arbejdsdag tilbagelagt på mørke lande- og motorveje, før afkørsel 14 endelig signalerede hjem. Alligevel drejede han ikke fra.

»I stedet for at køre hjem kørte jeg talrige gange op på tankstationen. Så sad jeg deroppe med en avis og en kop i en times tid, indtil jeg var stensikker på, at alle var gået i seng. Sådan skal det jo ikke være, vel?« spørger han. »Men at være hjemme var som at have en haveflise på brystet.«

Mads Christensen slår afvæbnende ud med armene. De selvsamme arme, der kort forinden i bidende frost og under den klare vintersol i åbenstående skjorte stod og vinkede. »Her er jeg,« råbte han, rakte en hjælpende hånd ud, advarede om den lidt lumske ‘entré’, inden han bød indenfor i dét, der er hans nye hjem.

‘Reckless Ruby’ har han omdøbt sin 48 fods lange sejlbåd. Opkaldt efter en af de første bomber, der blev kastet over Berlin. Men det er en helt anden historie. Og dog.

Sidste år blev et markant vendepunkt for den tidligere blærerøv, Mads Christensen. Ikke alene blev han skilt efter 20 års ægteskab, han landede også i en økonomisk krise på grund af corona-nedlukningerne. Foto: Bax Lindhardt Vis mere Sidste år blev et markant vendepunkt for den tidligere blærerøv, Mads Christensen. Ikke alene blev han skilt efter 20 års ægteskab, han landede også i en økonomisk krise på grund af corona-nedlukningerne. Foto: Bax Lindhardt

For 56-årige Mads Christensens eget liv er sprængt i atomer. Af en bombe, han selv udløste. Det, der indirekte har ført til, at han lige om lidt kan kalde sig brevkasseredaktør. På B.T.

Efter 20 års ægteskab sagde han pludselig stop, pakkede en taske og forsvandt fra familiens hjem for enden af afkørsel 14. Dét hjem, der havde skabt den trygge og stabile ramme om tre børns liv, som skilsmissebarnet Mads Christensen aldrig selv fik.

»I årevis havde jeg gået og foregøglet mig selv at være godt kørende på alle mulige måder. Jeg levede jo et mønsterliv med nydeligt hus, pæn hæk, veltrimmet plæne, designermøbler, lakseknive, helleflynderknive, lammekølleknive, udbenerknive, og hold kæft, hvad vi ikke havde af glas! Chardonnay-, bourgogne-, cremant-, champagneglas!«

Han ryster på hovedet. Og fortsætter:

Jeg har lidt af klaustrofobi og åndenød i mange år. Men jeg har undertrykt det. Mads Christensen om at blive i sit ægteskab for længe

»Tre sunde, raske, smukke, velfungerende og socialt eftertragtede børn. En hund, der kom, når man kaldte, en smuk kone og en smart bil. Det kunne ikke blive bedre. Og det troede jeg også selv på i mange år.«

»Når jeg nu ser tilbage på det, må jeg erkende, at jeg har lidt af klaustrofobi og åndenød i mange år. Men jeg har undertrykt det.«

»Jeg elsker jo mine børn, og jeg elskede også min kone, men jeg var simpelthen ikke i trivsel i det pæne liv. Jeg havde malet mig selv op i en krog af det glansbillede, at alt skulle være så rigtigt, at jeg skulle være så rigtig, at jeg var den perfekte mand og nok skulle vise alle de andre, hvordan en ordentlig mand var.«

Arkivfoto af Mads Christensen og hans kone Camilla, som han sidste forår forlod efter 20 års ægteskab. Foto: Simon Knudsen Vis mere Arkivfoto af Mads Christensen og hans kone Camilla, som han sidste forår forlod efter 20 års ægteskab. Foto: Simon Knudsen

Mads Christensen tager en dyb indånding. Er en tydeligvis mere ydmyg og reflekterende version af sig selv.

»Havde jeg været en rigtig mand med rigtige nosser, så havde jeg taget konsekvensen af det langt tidligere. Men det turde jeg heller ikke. Så det var først, da jeg kom til at kysse en anden pige, at det gik op for mig, at det var uholdbart.«

Han smiler. Næsten undskyldende. Der er ikke meget plads at rutte med i hans hjem. Fire gange otte meter vil han skyde på. Han har vasket gulvet i dagens anledning. Det skulle helst ikke se for sølle ud. Han serverer, hvad han jokkende kalder ‘Rungsted latte’, kaffe med Bailey. I stedet for mælk. Pladsen i det lille køleskab må optimeres.

Blå bog Mads Christensen Født 11. januar 1965 i Svendborg

Forældre skilt da han var seks

Voksede på Als i Sønderjylland med sin far

Student i 1983

Uddannet i militæret og var i ti år officer i Livgarden

Barchef på Cafe Victor i København

Moderedaktør på magasinet Euroman fra 1992-1998

Udgav i 1998 sin første bog ‘Den store blærerøv’, som blev en bestseller

Har siden udgivet adskillige ‘blærerøvs’-bøger, ‘Sex – hvor svært kan det være?’ og senest ‘Halvtreds plus. Betragtninger, banaliteter og bullshit om mandens tredje alder’

Populær foredragsholder, konferencier og debattør

Bil-, båd- og motorcykelentusiast

Blev i 2000 gik med Camilla Barner-Christensen. Parret gik fra hinanden sidste år

Far til tre børn fra 13-19 år

Bor på sin båd ‘Reckless Ruby’ i Tuborg Havn

Brevkasseredaktør på B.T.

Dæmpet jazzmusik ligger som et beroligende baggrundstæppe til den hudløst ærlige snak om at lande i en mandekrise.

»Jeg havde ingen steder at tage hen. Og båden har i mange år været mit refugie, har altid været min lille hule. Haveflise-følelsen har jeg aldrig haft her,« siger han om den dag, han forlod sit gamle liv. Og den gamle ‘Mads Blærerøv’.

»Så er jeg bare blevet her af nød. Og har stille og roligt fundet ud af, at det i virkeligheden er en velsignelse.«

Det var af nød, at Mads Christensen sidste år flyttede ned i sin båd. Siden har han fundet ud af, at det enkle og minimalistiske liv passer ham godt. Foto: Bax Lindhardt Vis mere Det var af nød, at Mads Christensen sidste år flyttede ned i sin båd. Siden har han fundet ud af, at det enkle og minimalistiske liv passer ham godt. Foto: Bax Lindhardt

Det er ikke kun på det punkt, at Mads Christensen version 2.0 er blevet klogere. Så klog, at han nu debuterer som brevkasseredaktør i B.T.

For han føler, at han i dag har meget mere at bidrage med, end han havde tidligere. Ikke mindst over for andre mænd.

Brevkasse Brevkassen ‘Spørg Mads – mest for mænd’ kan læses hver lørdag i B.T. og på bt.dk. Du kan sende spørgsmål til Mads Christensen allerede nu på mailen Mads@bt.dk

»Da jeg i 1998 skrev ‘Den store blærerøv’, blev jeg en ‘storebror’ for rigtig mange mænd. Det er lidt den samme funktion, jeg tilstræber her. Det er bare et andet emne. Nu er jeg ligeglad med portvin og slips og blanke sko. Det er noget andet, der optager mig. Jeg taler fra bunden af spanden,« siger Mads Christensen.

Jeg troede, at jeg var Messias Mads Christensen om den første tids store åbenhed om skilsmissen

Men han er i dag flov over, at tonen fra bunden af spanden var lovlig ærlig den første tid.

»Jeg var exceptionelt og upassende åbenmundet sidste forår. Jeg blev nærmest høj på en rus om, at nu skulle jeg være ærlig, og blev bombarderet med positive henvendelser fra fremmede mænd. Så jeg troede, at jeg var Messias.«

»Men jeg kom til at sige al mulig indiskret plumpt, som bare udstillede min i forvejen stakkels kone og gjorde mig selv endnu mere til grin. Nu er jeg mere forsigtig. Men missionen er der stadigvæk.«

Det har dog ikke været gratis at nå dertil.

Arkivfoto af den tidligere blærerøv Mads Christensen og hans dyre ure. Foto: LARS MØLLER Vis mere Arkivfoto af den tidligere blærerøv Mads Christensen og hans dyre ure. Foto: LARS MØLLER

»At blive skilt, fuldstændig miste selvtilliden og også miste sit arbejde og indtægt, skylde til højre og venstre? Det var mange ting på én gang,« siger manden, der engang var kendt som ‘Blærerøven’. Ham med de hurtige biler og dyre Rolex-ure.

Han er stadig sit charmerende, veltalende og hurtigsnakkende gamle jeg. Men alvoren lyser ud af øjnene. Mads Christensen kniber dem sammen.

»De første måneder var jeg akut selvmordstruet. Indtil for nylig havde jeg et jagtgevær inde i skabet dér,« siger han og peger.

Det hele var ad helvede til og at alt, hvad jeg rørte, gik i kludder Mads Christensen om sine selvmordstanker

»Det eneste, der afholdt mig fra at skyde mig selv, var, at jeg synes, det var pinligt for børnene, at de i skolen skulle forklare, at deres dumme far havde skudt sig selv.«

»Jeg var fristet i lang tid, fordi jeg ikke kunne se nogen ende på det. Synes, at det hele var ad helvede til, og at alt, hvad jeg rørte, gik i kludder. Og jeg havde store problemer med at holde mig selv ud i det. Så jeg anbefaler bestemt ikke nogen at blive skilt,« siger Mads Christensen om at være helt ude på kanten.

Så peger han igen. Ind mod det eksklusive lejlighedsbyggeri på land.

Mads Christensen er ikke i tvivl om, at det er Søren Fauli, der reddede hans liv. Deres venskab udspringer af ‘Mads og Monopolet’. Foto: Claus Bjørn Larsen Vis mere Mads Christensen er ikke i tvivl om, at det er Søren Fauli, der reddede hans liv. Deres venskab udspringer af ‘Mads og Monopolet’. Foto: Claus Bjørn Larsen

»Det er Søren Fauli, der reddede mit liv. Det er jeg ikke i tvivl om. Det var ham, der gav mig en redningskrans. Han bor lige heroppe, og vi drikker jævnligt kaffe. ‘Du er i chok, det er derfor, du løber rundt som en kylling uden hoved på en gårdsplads. Det er derfor, du opfører dig dumt og gør dumme ting. Du må holde op med at forvente rationelle tanker af dig selv, for du er i chok’, sagde han. Det blev mit vendepunkt.«

Han læner sig tilbage i stolen, strækker de lange ben ud. Smiler taknemmeligt.

»Jeg har haft store sjælekvaler med skam og skyld og dårlig samvittighed over for min kone, som slet ikke havde fortjent det, og over for de børn, som var fuldstændig uskyldige. Jeg har sindssygt dårlig samvittighed, føler mig skamfuld, mindreværdig og dårlig i alle mulige sammenhænge. For jeg var stensikker på, at jeg ikke skulle skilles.«

»Om jeg er blevet bedre menneske? Jeg er i hvert fald undervejs i min jagt på afklaring, jeg er blevet meget mere ærlig over for mig selv. Og dét, der vil komme ud af min mund, vil være mindre forlorent og mere tænksomt. Det er min ambition.«

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Kontakt Livslinien på telefon 70 201 201 eller læs mere på www.livslinien.dk